Juncker er ude med singlen “Mintgrøn Sommerfugl” i dag den 15. oktober. Det er sidste single inden hans nye opsamlingsalbum “LÆNGERE NEDE AD VEJEN”, der udkommer den 29 oktober via Target Group. Et album der gør status over 25 års karriere, hvor det blevet til hits som ”Havana”, ”Mogens og Karen” – og senest det nye “Evigheden Mellem Os”, som er skrevet sammen med en af tidens varmeste hitsmede Andreas Odbjerg. Albummet indeholder heldigvis også guldkorn fra hans tid i de band han var med i inden solokarrieren tog over – Bloom og Junior.
Men foreløbig er der en helt ny single ud – nummeret ”Mintgrøn Sommerfugl” – som endelig lod sig skrive færdig efter at have i skuffen i næsten 20 år. Et nummer der viser, at Junckers veje i livet stadig er åbne, at der er flere chancer at tage, give og gribe, også når han gør det som farverig falsetsanger.
Christian Juncker udtaler om nummeret:
”Der er mange sange i skuffen, jeg aldrig bliver færdig med, fordi jeg ikke kan finde de rette ord eller på anden måde få skidtet helt på plads. Melodien og idéen til denne sang har jeg haft liggende i næsten 20 år, faktisk siden Juniors andet album, som aldrig blev færdiggjort.
Først nu er teksten faldet på plads. En sang, der peger frem mod mit næste album og ind mod drømmen om at gøre det umulige: Hvis man da bare en gang for alle kunne give det mest dyrebare til sin elskede og på menneskehedens vegne få en chance til og starte forfra og få visket tavlen ren og ikke skulle lappe på sine fejltrin.
Desværre er det tit sådan, at det man er mest afhængig af, at den man elsker, tugter man, ja, det kan være planeten, som man drukner i bilos og plastic eller sin udkårne, som man driver til vanvid.
Og tanken om at få ”en chance til” har selvfølgelig også fyldt meget i mig, siden jeg lå på sygehuset dødssyg, og tryglede mig selv om at gøre alt bedre, hvis jeg blev rask, fordi taknemmeligheden over livet og kærligheden med ét blev så stærk og omsluttende”.
Juncker med band er lige nu på landevejen – se tour plan nedenfor: