Anne Eltard er en erfaren komponist, lydkunstner og særdeles aktiv musiker. Hun har bevæget sig rundt i genrer og mange forskellige musikalske sammenhænge, og det fortsætter hun med. Et nyt album er lige på trapperne.
Kampen for ungdommen og musikken
2006 var i hun i godt selskab med Annisette, Johan Olsen fra Magtens Korridorer, Natasja, og OhhSticky på støttesinglen ”Ungdomshuset Bliver” – og et par år før var hun at finde på hyldestalbummet til Cornelis Vreeswijk; Cornelis på danska.
Kærligheden til hans musik udfoldede hun så for alvor i 2008, da hun udgav det glimrende album ”Let antændelig – 10 sange af Cornelis”. Et album hvor hun igen optrådte sammen med Johan Olsen. Derudover har hun udgivet et række andre udgivelser i eget navn – senest EP’en ”Lad lyset leve” i 2019.
På CV’et står også teaterkoncerter, børnemusik og studieopgaver med mange af Danmarks mest prominente navne, og en lang række tværkulturelle og humanitære projekter med turnéer og koncerter over hele verden til følge.
Anne Eltard er aktiv i forskellige musikorganisationer som Musikbevægelsen 2019, bestyrelsesmedlem i Autor og DMF Kbh, samt beskikket medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab
Kampen for forelskelsens rus
Forud for albummet ”Hjemkomst,” der udkommer digitalt og på vinyl den 3. juni, har hun netop udsendt singlen ”Hold mig tæt”, der er latin med nordiske folktoner, og en sand sanselig og salig hyldest til kærlighed og forelskelse.
”Hold mig tæt” handler om forelskelsens rus, der hiver tæppet væk under én. Og hvordan man gør klogest i bare at lade sig rive med og glemme verdens torden i et øjeblik.
”Ingen af os er unge. Men gløden, varmen, smilet og livslysten er der, kærligheden den lever i bedste velgående”
– Anne Eltard
Lytteren bydes indenfor i et swingende, lækkert og velproduceret musikalsk landskab, der kalder på følsomme dansesko, beruselse og eskapisme, og burde tænde op for opmærksomheden hos lyttere, der i forvejen holder af f.eks. Jens Lysdal, Annisette og Bo Kaspers Orkester.
På singlen og det kommende album spiller Anne Eltard med sin sublime kvartet; Regin Fuhlendorf på guitar (Six City Stompers m.fl.), Nicolai Land (Allan Olsen m.fl) på bas og Anders Pedersen (Jens Lysdal m.fl. ) på percussion.
Anne Eltard er bredt anerkendt for sit levende og virtuose, primært elektriske violinspil, hvor hun anvender en tunet wah-wah pedal, der tilfører musikken en ekstra dimension og rammer den ind i et ganske unikt udtryk.
Kampen for bevægeligheden
De ekstraordinær musikalske evner blev dog voldsomt udfordret, da hun brækkede venstre albues knogler og måtte opereres. Forinden havde en kirurg sagt, at hun ”ikke ville komme til at klø sig selv i nakken igen.” Selvklart et rædselsscenarie uden sidestykke for en violinist. Men de to kirurger, der stod for selve operationen, vidste at de stod med en violinist og de spillede endda hendes musik under operationen.
Anne Eltard tog kampen op med genoptræning og måtte undervejs finde alternative måder at spille på sit instrument på. Armen bliver aldrig helt den samme igen, men kirurgen fik heldigvis ikke ret og Anne Eltard spiller fortfarende og ufortrødent videre og bliver ved at lægge til de mere end 40 år, hun allerede har været i musikbranchen.
Og heldigvis for det. For de fire foreløbige singler, der er udsendt i år, viser at hun måske samlet set aldrig har lydt bedre. Sang, spil, sangskrivning og kompositioner står i den grad i sync i et spillevende og mangfoldigt univers, som det er svært ved at slippe, når man først er indfanget af den bevægelige vellyd og veloplagthed. Det er kort sagt musik, som mest af alt giver god grund til at holde tæt, mens man skruer op for alle sanser og volumeknap.
