Årets Record Store Day var vel groft sagt præget af flere ligegyldigheder end af nye guldkorn.
Der var dog undtagelser. Via det progressive fynske selskab Celebration Records udgav Wayne Graham nemlig albummet ”Songs Only a Mother Could Love”. Blot udgivet i 100 eksemplarer på vinyl . Den 31.05.19 udkommer det digitalt.
Der er tale om reelt nyt materiale, som var kommet i overskud i forbindelse med indspilningen af deres fjerde album ”Joy”, som udkom i 2018, og sikrede dem et mindre gennembrud i Tyskland. De er derfor nu klar til at indtage Europa, og tager her til sommer på Europa. Der skulle i kulisserne arbejdes seriøst på at få tilføjet en dansk koncert.
Wayne Graham er et band dannet af de to brødre, Kenny og Hayden Miles. De har spillet sammen siden de kun var hhv. otte og tretten år gamle. Deres far havde grundlagt en kirke i deres hjemby Whitesburg,SouthEast Kentucky og drengene spillede med husorkestret på hhv. trommer og bas.
Musik har været en væsentlig del af familien i mere end tre generationer. Hayden lærte at spille trommer ved at se på sin onkel og Kenny blev undervist af deres far og fætter. Selv deres bedsteforældre sang og spillede instrumenter. Livet drejede sig om tre søjler: familie, hårdt arbejde og musik.
De leverer håndspillede, organiske og autentiske sange. Ofte kort og godt – ligesom et af forbillederne J.J. Cale. Tjek dem ud – de er helt klart en af årets foreløbige klare traditionsbundne åbenbaringer. De har netop udsendt singlen ”By and By” – og udgivet en video af en live session af nummeret