‘Woodstock generationen 1969-2019’ – DEL 2

"Opdateret essay baseret på indhold til bogen The Stars Is Out Tonight"

Fotograf: Henrik Hildebrandt

‘Woodstock generationen 1969-2019’ – DEL 2 – af – Thomas Vilhelm :

Back to the past. Michael Lang har været involveret i samtlige Woodstock-versioner og er en erfaren herre i amerikansk showbizz som eventmager, promoter og manager for diverse topnavne. Lang, der er den gennemgående figur i Wadleighs Woodstock-film fra 1970, måtte sande, at han kunne risikere at tabe mange penge sammen med de øvrige i planlægningsgruppen efter, at festivalen i 1969 blev erklæret gratis for alle. Omkring 60.000 havde købt billet forinden, men da tilstrømningen pludselig ikke længere var til at styre, opgav man enhver form for billetkontrol. Men de enorme licensindtægter fra filmen og det tredobbelte vinylalbum, Lang og hans partnere forinden havde sikret sig del i, reddede dem økonomisk mere end blot ”tørskoet i land”.

Kombinationen af idealisme og veludviklet forretningssans drev Lang til at forsøge sig en fjerde gang med at realisere hele konceptet og ånden fra 1969. Enkelte gengangere stod på plakaten til Woodstock 50 sammen med nutidige kunstnere, der dækkede et bredt felt af musikalske genrer. Santana, med guitaristen Carlos Santana i front, deltog i 1969 før deres første album overhovedet var udgivet, men de tog chancen og sejrede. Santana skulle have haft følgeskab af John Fogerty, der dengang spillede med Creedence Clearwater Revival, Melanie, Country Joe McDonald, det tilbageværende Canned Heat, John Sebastian og David Crosby, der debuterede med Stephen Stills, Graham Nash og Neil Young i 1969 -udgaven. I 2019 stod han opført som ”David Crosby and friends”.

Om Peace, Love and Harmony-mantraet havde stået dets prøve i 2019, kan vi jo i dag kun gisne om. Festivalkulturen generelt er dog kommet for at blive, hvilket vi i Danmark har set med Roskilde Festivalen, der som regel forløber fredeligt. Sommeren 2019 forsøgte ”Kun for forrykte” Festivalen at indfange Woodstock 1969 stemningen ved hjælp af nyere og ældre psykedeliske klange kombineret med foredrag om datidens helte og strømninger. I 2017 og 2018 markerede man i USA og Europa 50-året for ”The Summer of Love” i 1967 og ungdomsoprøret i 1968. Dog blev der ikke plads til Woodstock 50 i en fragmenteret tid, der på mange måder synes langt væk fra dengang. Men derfor kan det nutidige menneske alligevel føle længsel efter en svunden æra, der i det skær måske tager sig en anelse mere forjættende ud, end den var.

Og Max Yasgur? Hvordan gik det ham efter dagene i august 1969? Nabolaget vendte ham ryggen, men efter nogen kamp blev han tildelt yderligere 50.000 dollars som kompensation for den skade, festivalen havde forvoldt hans bedrift. Sønnen Sam skrev en bog om sin far udgivet i 2009, Joni Mitchells Woodstock refererer til Yasgur, og en af Mountains sange hed slet og ret For Yasgur´s Farm.

Selv fortrød Max Yasgur intet. De unge hippiers ret til at manifestere deres kultur var lige så meget værd som hans personlige frihed, og sådan burde det være overalt i samfundet, argumenterede den stålsatte farmer, mens køerne blev malket for mælk.

Verden af i dag kunne lære meget af folk som Max Yasgur.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.