Dansk band har fundet gammelt glam guld

”SilverGlam og Peter Peter har indspillet glansnummer, der var tiltænkt The Sweet i 1973”

Fotograf: PRESSEFOTO

Glamrocken havde sin glansperiode i 70’erne – men på landevejen kan man såmen også stadig se resterne af genrens ukronede konger Slade og Sweet turnere rundt – og som en koncertomtale her på siden for nylig bevidnede så er Suzi Quatro da bestemt still going strong.

Fælles for The Sweet og Suzi Quatro var at mange af deres hits var skrevet af sangskriverparret Nicky Chinn & Mike Chapman. I 1973 havde de også skrevet sangen ”Moonlight in Baskerville”, der var tænkt som en opfølger til monsterhittet ”Ballroom Blitz”. Sweet indspillede en demo af sangen – men den blev kasseret – og i stedet valgte de ”Teenage Rampage”, der så efterfølgende også blev et hit herhjemme og flere andre steder i Europa.  

Alle glemte herefter ”Moonlight In Baskerville” – selvom demo udgaven selvfølgelig kan findes på YouTube. Men det nydannede danske glamband SilverGlam fandt altså sangen og har indspillet den som deres første single. Sangen er netop udsendte som en singleforløber for bandets debutalbum ”The Glamrock Sessions Vol. 1”, der udkommer i starten af 2022.

Hvem er SilverGlam?
  • Bandet har base i København
  • Er dannet af Gert Oestrich (trommer) – der også var en del af det legendariske danske punkband City X – og senest har været en del af A-M-P
  • Derudover består bandet af sangerne Elsebeth G. Jensen og Thomas Carstensen samt Henrik Botoft (guitar) og Henrik Christiansen (bas)
  • På “Moonlight In Baskerville” medvirker også Peter Peter (Sort Sol, Bleeder, Lars H.U.G mv.)

Bandet præsenterer selv nummeret således:

– Det første, du lægger mærke til, er sangens høj-oktane drive. Dens uimodståelige, benhårde riff, dens umiddelbare melodiske kvalitet og fremfor alt dens indtagende omkvæd. Allerede ved første afspilning virker sangen bekendt, og du er på. Du har dog ikke hørt den før, men måske noget der ligner.”

Det kan egentligt ikke siges meget bedre, og man tænker at det slet ikke er urealistisk at det nummer kunne være blevet et af de helt store glamrock hit i 70’erne, hvis Sweet ikke havde fravalgt det. Men nu får det altså en nyt og andet liv, og kan måske være med til at vække glamrocken lidt i live igen for også nyere generationer.

For det kan altså noget det her. Så er det sagt! ihvertfald skal der herfra lyde en varm anbefaling til at skrue godt op for ”Moonlight in Baskerville” – altid bedre sent end aldrig!  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.