Eksklusiv 7’ single med Per Vers & Benny Andersen

”Aldersidste omgang med duoen bag årets album 2022”

Fotograf: PRESSEFOTO

I denne uge drager Per Vers sammen med Danmarks Underholdnings Orkester på tour sammen med Bisse, Katinka, Rasmus Dissing og Bodil Jørgensen for at opføre syv hyldestkoncerter til Benny Andersen under titlen ”En aften med Andersen”. En koncertrække, der skulle være afviklet sidste år, men pga. Corona nedlukningen blev det skåret ned til bare to shows, der naturligvis modtog masser af ros. Men nu er alt gjort klart til fest. Bedre sent end aldrig.

Der er solgt tæt på 10.000 billetter og der meldes om få billetter fra alle 5 spillesteder, og endda totalt udsolgt til den sidste koncert i rækken i DR Koncerthuset den 15. januar.

Den 11. januar kan det oplevelse i Musikkens Hus Ålborg, dagen efter i Odeon i Odense. Den 13. går turen til Vejle Musikteater, og den 14. januar er der så to koncerter samme dag i Musikhuset Aarhus. Det hele slutter den 15. januar i DR koncerthuset – ligeledes med en eftermiddags- og aften koncert.

Udgangspunkt er det fabelagtige mesterværk af et album, som Per Vers nåede at lave – eller rettere startede på sammen med Benny Andersen, der døde den 16. august 2018, kort tid efter den sidste vokaloptagelse var blevet optaget. Efter års slid og hårdt arbejde lykkedes det sidste år at få samlet alle ord og tilsatte toner til at udgøre albummet – eller rettere mesterværket ”Sidste omgang”, der hentede de maksimale seks ‘SIDE 33 skiver’ i sin anmeldelse her på siden.

Men festen slutter så alligevel ikke med det album. For Per Vers har netop sat en syvtommersingle   – “Benny & Pers Aldersidste Syvtommer” – til salg. Den indeholder fire numre, der ikke kom med på “Sidste Omgang”. Singlens primære track, der også i fredags udkom digitalt, er nummeret ’SELVHAD REMIX’, hvor Katinka medvirker. Om det sangvalg forklarer Per Vers i hans aktuelle nyhedsbrev;

”SELVHAD er et af numre jeg nyder allermest at spille live. Det føles empowering – tror jeg er det rette danske ord for det.

Derfor udgiver jeg det igen, i en radikalt anderledes udgave. Originalens hårde trap-lyd er blevet til en guitar og harpe-ballade!!”

Derudover finder man på singlen de to hidtil uhørte numre “Suck My Digt”, “Spillemand” og live optagelsen ”BLUES I B FOR BENNY”, som rent faktisk var det første pip fra samarbejdet med Benny Andersen.

Singlen sælges pt. kun direkte fra Per Vers i egen person. Du kan i det næste døgns tid få fat i et eksemplar ved at sende 150 kr incl porto til MP 12071 og skrive adresse og telefonnummer til vinyl@vers.dk. Der er her mandag aften solgt godt 100 ud af de 300 trykte og tirsdag kl 23 lukker salget. Resten sælges i forbindelse med de omtalte koncerter.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.