”Acoustic Love Sessions” er første del af en ny serie, der udgives af det franske pladeselskab Think Zik, der er grundlagt af Malick N Diaye, der er en stor musikelsker og igangsætter.
Kærligheden er temaet i 14 akustiske og organiske sange, der alle er fortolkninger af for de fleste velkendte hits.
»For mig er gensyn med sange en form for hyldest,« siger manden bag, der er en af dem, der mener, at sandheden i en sang ofte ligger i dens reneste og mest afklædte udtryk.
På udgivelsen, der er planlagt til den 1. juli, og som udkommer både som 2LP og CD , er der således hverken trommer, click, eller elektriske instrumenter.
Alle sange er sunget af spændende franske artister som f.eks. Rover, Imany og Tété, hvis fængende og personlig fortolkningerne af Chris Isaak, Jazmine Sullivan, Kylie Minogue allerede har været ude som singler.
Det samme har ”Blinding lights” fra Ginne Marker, der er den eneste ikke franske artist, der har fundet vej til dette smagfulde og stærkt anbefalelsesværdige album.
Hendes franske publikum får endda i næste uge mulighed for at opleve hende live når hun den 24. juni indtager Jazz Club Etoile.
Endnu et par opsigtsvækkende skridt i en karriere, der i helt rette tempo virker til kun at gå en vej – og det er fremad. En karriere, der dufter mere og mere af et internationalt gennembrud. Senest så man i mandags, at både hun og hendes egne sange også kan begå sig og tryllebinde hele 10.000 mennesker i Royal Arena, hvor hun var support for Eric Clapton.
Albummet ”Acoutstic Love Sessions” kommer til at indeholde disse sange:
River – Ben L’oncle Soul
Tete – Can’t Get You out of My Head
Ginne Marker – Blinding Lights
Anwar – … Baby One Moretime
Imany – Bust Your Windows
Paper Plane – Shape of My Heart
Yaya Minte – Tennessee Whiskey
Hugh Coltman – Mad About You
Axelle Rousseau – You Do Something to Me
Saandia – Don’t Speak
E.b – Do You Really Want to Hurt Me
Faada Freddy – Sayin’ About You –
Rover – Wicked Game
China Moses – Are You Gonna Be My Girl
Ginne Marker har også lige udsendt en video med en LIVE studio session udgave af hendes ”Never Golden But Beautiful”. Et nummer vi her på siden kårede til årets bedste danske single 2021.
Vil du opleve Ginne Marker live bliver der masser af muligheder i de kommende måneder – f.eks. spiller i morgen spiller hun i Baggården Cafe 31E i Horsens, den 2. juli på Nibe festival og den 04. juli spiller hun på dette års Copenhagen Jazz Festival til Jazz by the Sea 2022 – billetsalget er netop gået i gang.