Som jeg skrev i omtalen af ÅRETS 33 BEDSTE ALBUM, så finder vi ikke, at der er den store mening i at rangliste musik. For hvilke kriterier skal vægte, og i hvilket omfang, og på hvilket grundlag. Side 33 er ikke styret af algoritmer eller dataanalyse. Vi er styret efter nysgerrighed på musik. Efter at opdage musik der rammer, musik der rør, musik der både kan og vil noget mere end ’bare’ at være et hurtigt forbrugskick.
Så ligesom det gælder for kåringen af ’Årets album’, så har vi i sidens sande ånd udvalgt 33 numre – sidestillet de 32, og udvalgt det ’eneste ene’ nummer. Det nummer, som vi mener at kunne argumentere for lige har det ekstra i forhold til alle de andre bud på fremragende enkeltnumre, der var med til at farvelægge året der gik, og som hver især har så rigeligt med kvalitet til at holde meget længere end i den store helhed ubetydeligt årsværk.
At opgaven med blot at udvælge 33 numre blandt de godt 24 timers musik fra de næsten 400 forskellige kunstnere, der i årets løb fandt vej til vores generelle singleplayliste over dansk musik – “SIDE 33 – ALT GODT 2021 – HJEMME” – i sig selv er ligeså sønderknusende svær, som den er 100% subjektiv er så en helt anden sag. Men her er vores bud – vores øjebliksbillede over musikåret 2021 hørt med nysgerrige ører og den brede smag.
Selvom vores sides primære formål er at sætte fokus på de artister, som efter vores opfattelse ikke får nok belysning i andre medier, så vil vi nu ikke på en årsliste udelade nogle at de allerede velkendte artister, der i den grad har leveret varen i år – og har fået deres plads i rampelyset i den anledning, og tilmed deres velvoksne afspilningsrotation på radio og diverse streamingtjenester.
Derfor finder du blandt de 33 numre også ”45 Fahrenheit” fra Drew Sycamore, ”Noget fra nogen” fra Pauline, ”I morgen er der også en dag” fra Andreas Odbjerg, ”I never wanted to meet you” fra Prisma og ”Live to Survive” fra Mø fordi det simpelthen er vitale og vedkommende numre, der i den grad afspejler, at der også i toppen af poppen og det der ligner, er plads til personlighed, godt håndværk, talent og videreudvikling.
Fem gode bud på årets eviggyldne hit, der dog må se sig slået kvaliteterne i ”Never Golden But Beautiful” fra Ginne Marker. Et nummer, der blev sendt ud tilbage i januar, som første single fra hendes efterfølgende lille mesterværk af et album ”Ulteria”, der udkom i oktober. Da nummeret udkom, skrev jeg blandt andet:
”Vi kan også lige så få det på plads, at vi ikke tror på der kommer meget mere slidstærke singler i år end ”Never Golden But Beatiful” fra Ginne Marker. Play it loud, og igen og igen og. Den sang er guld værd! Det kan næppe gøres meget bedre. En sprød og spændstig break-up sang, der nok trækker tråde tilbage til 70’ernes soul scene, men som i den grad også læner sig op lyden og produktionen af en salig Prince i iørefaldende ballade humør – hør bare når koret stemmer i med ordene ’Beautiful Beautiful’‘”
Der er et nummer med næsten uhørt internationalt potentiale – og et nummer, der har alt hvad der skal til for at blive en evergreen, og med garanti også et nummer, der vil blive indspillet og fortolket af andre, som det får år på bagen.
Når det er sagt var der nu en del af de andre udvalgte numre, som flere gange har banket på med gode argumenter for også at have leveret meget mere end lyden til det øjeblikkelige nu. Når vi nu f.eks. var omkring Prince og internationalt format, så har det da her på redaktionen været helt umuligt at komme uden om hans tidligere bassist Ida Nielsen, der i år har udsendt den baskende, groovy og fløjtende frække ”Hey Sailor”.
At man også kan være groovy på dansk er Hanne Boel’s forfriskende Grace Jones-ish version af The Minds of 99 nummeret ”Hurtige hænder” et cool eksempel på, ligesom det unge band Blæst er det med deres forfriskende ”Kig op fra gulvet”, der på mange måder tydeliggør at Nile Rodgers heller ikke er fremmed for den nye generation af artister.
Og nu vi er ved de unge, så er det bare at holde synet oppe, så man får øje på at JJ Paulo med flere singler – ikke mindst ”My Bebe” og hans EP ”The Sound of Africa” i den grad satte streg under, at han er mere end en af vort lille lands varmeste live artister.
I det hele taget var der mange nye og unge artister, der virkelig gjorde en nysgerrig på mere – og med deres singleudspil i 2021 virkelig gjorde en musikalsk nyforelsket. Derfor er navne som FABRÄK, Mads Langelund, FILUKA, TERESE, og Rikke Thomsen ikke til at komme uden om på sådan en liste.
Det er heller ikke til at komme udenom nogle af de forholdsvis få artister der holder den klassiske rock i live – men The New Weavers lagde på deres første single ud med et næsten stenet bulls-eye mix af et Bachman-Turner Overdrive og The Rolling Stones riff – og resten bliver forhåbentligt historie. ”Don’t make a scene” er en håbefuld hjertestarter for rockmusikken, der dog også med ”Balloon” fra Aske Jacoby, ”Abernes planet” fra Lydsyn (Uffe Lorenzen), ”Crowded Room” fra Barrow, og ”How can i Keep from singing” fra Jacob Dinesen feat. Sebastian Wolff (Kellermensch) beviste at det nok trods alt er lidt for tidligt at underskrive dødsattesten fra genren.
Det samme gælder for bluesmusikken, hvor der kunne være taget mange flere eksempler med end ”Same Old Lies” fra Thorbjørn Risager & The Black Tornados.
Navne som Mathilde Falch, Juncker, Gæsterne, Folkeklubben & Suspekt, Delayha Daggers, Rebekka Thornbech, The Grenadines, Jonah Blacksmith, og School of X fik sat en tyk streg under at pop som delelement kan fungerer i alle retninger, og med kalorierige tekster, der rent faktisk kan mere end få smerte til at rime på andet end hjerte.
Endelig var det direkte frydefuldt at opleve Dør Nr. 13 frontmanden Lasse Storm folde sig ud som historiefortællende sangskriver med kant, kærlighed og humor på ”Ung, dum og fuld” – ligesom det var direkte fabelagtigt at høre at en ægte fuldblods ’albumkunstner’ som Kira Skov fra sit ”Spirit Tree” folde op til flere numre ud med voldsomt singlepotentiale. Det bedste ”Ode to the Poets” sammen med veninden Mette Lindberg.
2021 var også året hvor Balstyrko gjorde comeback – dog kun på livescenerne. Men er man til Balstyrkos rablende genremiks så var der i år godt nyt at hente fra Norge, hvor de to danske musikere Ulvefar & Rebell-Debell alias Kristian Kjærulff Ravn og Joachim Debell er bosiddende.
Begge har bevæget sig lidt andre musikalske boldgader. Debell har udgivet flere album og singler i eget navn – med både filmisk instrumentalmusik og med mere klassiske øko mærkede singer-songwriter orienterede sange. Kristian Kjærulff Ravn – har udgivet et enkelt album under navnet Ulvetimen – og så har han senest været en del af de to album som musikkollektivet Keminova Cowboys har udgivet.
Men som den nye duo Tung Pirat er de parat til at tage pulsen på samtiden med humor og et ’crazy’ musikalsk mix. Samfundskritik og satire mødes, og dansabel musik opstår. De udgav fem herlige singler i år – ”Krudt og gas” er med største naturlighed med på vores TOP 33.
Tak for musikken i 2021 – lad den være i evige omdrejningerne – og lad os så nysgerrigt følge med i om ikke det kommer til at spille endnu bedre i det nye år.
