Når man gennemgår det netop offentliggjorte program til årets festival, er der en rød tråd uden meget orange feeling tilbage. Den politiske korrekthed har næppe nogensinde været større, men til gengæld er den musikalske mangfoldighed og bredde for alvor væk.

Et program stort set blottet for rock, blues, americana, roots, soul og elektronisk musik.

Et program uden de legender, der kan samle generationer på tværs, og give den unge generation mere end en historietime.

Et program uden udenlandske navne, der kan fylde pladsen foran Orange scene.   

Et program, der virker til være sammensat efter det antal streams eller følgere den enkelte artist har på sociale medier.

Et program, der præsenterer Lizzo, som sidste hovednavn, selvom hun lige har været i Danmark.

Et program, der som vanligt rummer meget fedt upcoming, men bør Roskilde Festival ikke være mere end en SPOT FESTIVAL i størrelse Large?.

Der er altid noget at komme efter på en Roskilde Festival, det er der med garanti også i år. Men som en samlet musikalsk menu kan årets program næppe blæse mange omkuld.

Et ting er dog undtagelsen – bandet der skal åbne Orange Scene. Danske Blæst har på bare to år gået fra at spille på Surround Fetival i Roskilde for 100 mennesker, til nu potentielt at kunne spille for 1000 gange så mange. Vildt imponerende på alle måder.

Dengang i juni 2021 skrev jeg blandt andet;

”Mange kommende fester kan være sikret med Blæst på playlisten – ligesom større festival job også må vente forude for bandet.”   

”Det var en sand fest at se talent og spilleglæde forenes med publikums trang til bevægelse – og da Blæst som afslutning leverede et helstøbt hattrick i form af ”Kig op fra gulvet”, ”Dine hænder” og ikke mindst ”Androkles” – ja, så var jeg endegyldigt blæst omkuld af en musikalsk nyforelskelse, som man forhåbentligt aldrig nogensinde bliver for gammel til – og som jeg allerede fornemmer kan blive til meget mere end en lun sommeraftens flirt i det fri. ” 

Så skål i Juice. Skål for the orange feeling!

Og fortsat god optur til Blæst, der allerede sidste år på Rising Scenen foran 20.000 mennesker beviste, at de kan blæse mere end denne skribent omkuld.