Den 21. november 1971 udgav CBS ‘Gasolin’’, hvis forside og gatefold omslag består af en bearbejdet tegning tilføjet gruppens navn på en kørende sporvogn, der stammer fra det 13. Tintin hæfte ‘De 7 krystalkugler’. Gasolin havde selv forespurgt hos Tintins skaber, den belgiske tegner Hergé, om de måtte bruge den ønskede illustration, hvilket han gav tilladelse til.
‘Gasolin’’ også kaldet ‘Gas 1’ i folkemunde og blandt fans, blev indspillet juli-september samme år i Rosenberg studiet med den senere Sweet Silence Studios grundlægger Freddy Hansson som lydtekniker. Gasolin er krediteret som producer med Sture Lindén og Poul Bruun som executive producere. Debutalbummet skulle mixes i det senere så berømte Trident Studios grundlagt i Londons Soho distrikt i 1968.
Første møde med Roy Thomas Baker
Wili Jønsson og Freddy Hansson tog turen til den engelske hovedstad med masterbåndet under armen i håb om at få det bedst mulige ud af albummet ved at lade det færdigmixe der. De to danskere blev mødt af en selvbevidst brite i starten af 20’erne ved navn Roy Thomas Baker, der tog over for en anden tekniker, som efter planen skulle have forestået opgaven.
Baker var allerede en ganske erfaren herre inde for sit fag og himlede op om, hvem der mon havde stået for indspilningerne af grundbåndene, der efter hans kritiske vurdering var præget af sjusk og mangelfuld separering af instrumenterne og vokalerne på de enkelte spor. Som fortalt i ‘Gasolin gudernes vilje’, skrevet af Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard, tog Jønsson umisforståeligt til genmæle overfor den åbenmundede englænder, dog ikke mere end, at Roy Thomas Baker senere blev Gasolins producer fra ‘Gas 3’ og nogle år frem.
Bandet havde før etteren forsøgt sig på engelsk med et par singler (‘Silky Sally’ og ‘Johnny The Jackpot’) og en ep indeholdende tre sange, der blev brugt i det socialrealistiske drama ‘Ang.: Lone’ instrueret af Franz Ernst (1970), hvor Kim Larsen spillede en mindre rolle til sidst i filmen.
Gasolin grundlagdes i 1969 med Bjørn Uglebjerg bag trommerne, der før arbejdet gik i gang med ‘Gas 1’ forlængst havde smidt stikkerne for senere at samle dem op i andre sammenhænge grundet heftige skænderier i orkesteret om den rette musikalske linje. Særligt Kim Larsen og Franz Beckerlee stod stejlt overfor hinanden – genstande fløj bogstavelig talt gennem luften.
Ny podcast med Franz Beckerlee
Franz Beckerlee fortæller mere udførligt om disse verbale sammenstød samt selve skriveprocessen, der førte til de ti sange på debuten, i et langt interview jeg lavede med ham i anledning af 50-års jubilæet til brug for to Hos Vilhelm podcasts. Af vores samtale fremgår det, at man ville forsøge sig på dansk, nu andre bands som Alrune Rod og navnlig Skousen & Ingemann havde haft succes med den formel.
Beckerlee beretter om tekst- og melodifaserne, de fire musikere kæmpede med isoleret i et sommerhus, hvor man blandt andet lod sig inspirere af blade, annoncer og avisartikler. Reklamesloganet ‘Solfangen laver vi selv’ blev anvendt i ‘Solfangen’, og avisskriverier om en mand med pistol, der kom så gruelig galt afsted, gav inspiration til den tragiske ‘Hej Christoffer’. Albummet indledes dog med noget af et pletskud, nemlig den stemningsfuldt vemodige og smukke ‘Langebro’, der er en dansk omskrivning af en flere århundrede gammel traditionel folkesang.
‘Langebro’ hører til i den eksklusive gruppe af absolut bedste Gasolin indspilninger gennem tiden, og her er denne signatur helt på linje med Beckerlee. Åbningsskæringen på ‘Gasolin’’ rammer essensen af gruppens evne til at indfange de skæbner og tildragelser, tendenser og stemninger af politisk og social karakter, de mødte på deres vej og opfangede via medier og andres overleveringer. Derfor udgør Gasolins produktion nogle af de mest skarpe tidsbilleder fra 70’erne, der findes i toner og lyrik.
‘Den femte Gasolin’
Den sproglige seismograf syntes at være tændt konstant tilsat sine steder surrealistiske indfald, billedstærke linjer plus spøjse rim og remser af unik karakter med tekster om kærlighed, kulørte løjer og solidaritet med samfundets udstødte og spedalske, de andre helst ikke ville lege med. Digteren, manuskriptforfatteren, livsfilosoffen og den tørstige huspoet Mogens Mogensen kaldet ‘den femte Gasolin’, der var 12-20 år ældre end bandets medlemmer, udviklede sig hurtigt til en vigtig katalysator i det arbejde.
På Gasolins første lp reciterer Mogensen sin visuelt fabulerende tekst til ‘Tremastet beton’, mens Gasolin lægger den musikalsk og korvokalt afdæmpede bund under indlæsningen. Ydermere bidrager Mogensen til ‘Laphophora Williamsii med musik af Larsen og Beckerlee. Trommeslageren Søren Berlev spiller akustisk guitar på ‘Jeg kan høre dig kalde’, som han skrev i samarbejde med Kim Larsen.
Tillykke med de 50 år til Gasolins etter, der hørt anno 2021 virker såvel charmerende, uspoleret og noget ufærdig i dens produktion. Anderledes kan det vel egentlig heller ikke være, men bandet ville noget med deres udtryk og kløede entusiastisk på med en intensitet, der kostede ægteskaber, parforhold og udfordrede eksterne som interne venskaber undervejs. Der blev ‘lidt for kunsten’, og ’Gasolin’’ er et vigtigt vidnesbyrd herpå, fejl og mangler til trods. Gasolin er nok det mest væsentlige og betydningsfulde band i danskrockens historie. Derfor skal det runde jubilæum med debuten dateret november 1971 selvfølgelig markeres standsmæssigt.
