Legendarisk dansk rockudgivelse udkommer på vinyl for første gang

”Kira and the Kindred Spirits fejrer jubilæum med vinyl og på landevejen”

Fotograf: Mads Kornum

I anledning af 20-året for Kira and the Kindred Spirits’ debutplade “Happiness Saves Lives”, udsender bandet nu for første gang albummet på vinyl. Det sker den 21. april.

Allerede nu kan albummet forudbestilles via Kira Skov’s egen hjemmeside: https://shup.dk/shop/?url=kiramusic.com

Albummet rummer ikke bare nyklassikere som ”Save Me” og ”Losing You” – men også en masse måske lidt henglemte perler, som f.eks. ”Lead You On” og ”Lethargic”.

Bandet udgav ud over dette album yderligere to album inden de parkerede bandbussen på ubestemt tid.

Nu ruller den igen med Kira Skov (Vokal), Rune Kjeldsen (guitar), og Jesper Lind (trommer) som dem der har været med hele vejen, suppleret af Jeppe Juul (keys) og  Jacob Haubjerg (bas).

Samme udgave stod også på scenen 27. marts 19 hvor bandet gav en unik koncert i Vega, samlet for første gang i 12 år, selvom de dog også var på scenen året før da Rune Kjeldsen blev tildelt den respekterede Gudman-prisen. Ved denne lejlighed spillede bandet fem numre, og fik tændt nogle gløder, der nu er flammet op til at blive en stor tour i 2022. Det var således næppe helt tilfældigt at vi her på siden i vores omtale af VEGA koncerten skrev: ”Rock On – vi har jo alle brug for sjælevenner”

Nu er de for alvor tilbage igen. Første gang den 2. juni hvor de spiller til en allerede udsolgt koncert på RUST i København, hvor det hele startede.  

”Vi spillede vores debutkoncert på RUST tilbage i 2002, kort tid efter ‘Happiness Saves Lives’ blev sendt på gaden. Det var en stor aften, hvor alt var på spil for vores dugfriske orkester. Derfor bliver det særligt nostalgisk for os at vende tilbage til RUST med en fejring af 20 året for vores debutplade, som opvarmning til vores jubilæumsturné”

– Kira and the Kindred Spirits i fællesudtalelse

To dage efter – den 4., juni kan de så opleves på en festival, der i den grad udviser den rette ånd i forhold til kærlighed og musik – Kun for forrykte festival i Stubbekøbing. En lille spirende sprudlende festival med et max. deltagerantal på omkring de 1500. I skrivende stund er der stadig billetter, og derved eneste chance for at se Kira and the Kindred Spirits inden efteråret. Der sælges både to-dagsbilletter og endags billetter til festivalen.

Ud over Kira and the Kindred Spirits er der blandt andet de hollandske prog-rock legender Focus og Sky High (Sveriges helt eget svar på ZZ Top) på plakaten denne lørdag, sammen med andre gode danske navne som Ache, Christian Hede og Elevatorfører.  

Inden efterårsturen for alvor går i gang den 13. oktober hos Viften i Rødovre spiller bandet også på Fanø Vesterland, men også den er allerede UDSOLGT.  

At der er mere på spil end ‘bare’ en re-union vidner følgende udtalelser fra de originale medlemmer i den grad om:

“Da vi genoplivede bandet for nogen år tilbage, var jeg først i tvivl om hvorvidt det ville være mærkeligt at spille musikken igen. Der er sket så meget i mit liv, både privat og musikalsk siden sidst, at jeg frygtede at jeg ville føle mig som en pastiche på mig selv. Men sådan var det ikke. Det var faktisk som om vi lige havde været der i går. Som om musikken og energien fra den tid lå latent derinde på harddisken og havde sit eget spor. Og det var sjovt at spille rock igen. Så nu tager vi en tur mere i manegen. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme rundt i DK igen” –

– Kira Skov.

“Da de ringede fra Gudmanfonden og spurgte om, jeg ville modtage deres pris og i forbindelse med overrækkelsen sammensætte en koncert, var Kira den første jeg tænkte på. Det Rockland vi i sin tid skabte sammen, betyder meget for mig, og jeg kunne mærke at det var tid til endnu et visit. Energien og vildskaben ligger stadigvæk i vores DNA og der gik omtrent en time i øvelokalet, så var der ild i os igen, og vi var skarpere end nogensinde. Jeg glæder mig så meget, det bliver vildt!!”

– Rune Kjeldsen.

“Da vi mødtes igen for nogen år tilbage, føltes det hurtigt meget naturligt at genfinde den beslægtede spirit vi lukkede ned for 14 år siden. Kærligheden til den musik vi spillede sammen. Alle oplevelserne vi delte i de intense år, alle historierne, koncerterne. En tid som har betydet rigtig meget for mig. Glæder mig til tage på landevejen med bandet i 2022!”-

Jesper Lind.

TOURDATOER:

02.06 RUST. København (UDSOLGT)

04.06 Kun For Forrykte Festival

02.09 Fanø Vesterland (UDSOLGT)

13.10 VIFTEN. Rødovre

14.10 TOBAKSGAARDEN. Assens

15.10 TOBAKKEN. Esbjerg

20.10 POSTEN. Odense

21.10 STUDENTERHUSET AALBORG. Aalborg

22.10 VOXHALL. Aarhus

26.10 PUMPEHUSET. København

27.10 GIMLE. Roskilde

28.10 VERSHUSET. Næstved

29.10 STARS. Vordingborg

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.