Mansfield med øget bevidsthed

”Den britiske forbindelse sættes i egne rammer på ny single”

Fotograf: PRESSEFOTO

Vi har skrevet det før og gør det gerne igen Mansfield er bandet der på smukkeste vis sikrer en stærk og stabil forbindelse mellem lyden af Liverpool og København.

Mansfield er et band, der får en til at tænke på både The Clash og The Beatles, samtidig med at de giver den britiske Merseybeat-tradition en mere nutidig drejning i egne rammer.

Det beviste de på det glimrende debutalbum ”Star-Crossed Lovers” i 2020, og siden har de kun bygget på, og høstet yderligere erfaringer – blandt andet med live optræden på selveste den legendariske The Cavern Club i Liverpool.

Senest har bandet bl.a. fået både ros og gode råd af den herboende engelske producer Paul Schroeder (Stone Roses, The Verve, Coast, Beth Orton m.fl) ved et nyligt samarbejde, og det har givet kvartetten en øget bevidsthed om at søge nye udtryksformer. Det høres allerede på den nye single “The Sky’s in Love with You”, der udkommer digitalt i dag.

På overfladen måske et ret traditionelt brit-pop nummer, men som nærlyttet alligevel rummer en mere eksperimenterende tilgang til arrangementet og et legende lydbillede, som endda får lov at folde sig ud et stykke ud over de normale maksimale 3 minutter for genren. Det gør at du virkelig får tid til at indfanges af dansende trommebeats, melodiske linjer hos guitarer, bas og storladne strygere, og ikke mindst et dejligt fængende omkvæd.

Temaet i ”The Sky’s in Love with You” er kærlighedens lunefulde natur, som er svært at udtrykke med ord og forbliver en del af menneskets evige søgen. Derfor udtrykker både sangens titel og ordvalg forskellige aspekter af kærlighedens væsen.

For bedst muligt at kommunikere det drømmende univers i ”The Sky’s in Love with You”, har Mansfields pladeselskab DME givet fotograf Stinna Skrivergaard frie hænder i forhold til at filme og producere singlens musikvideo. Med farverige billeder, fantasifulde figurer og maskeklædte dansere får nummeret en psykedelisk vibe i musikvideoen, der kan sætte tankerne helt fri til fortolkning.

“The Sky’s in Love with You” er anden og sidste single, inden Mansfields EP ”Come Rain or Shine” udkommer d. 3/2 2023. Efter de to single smagsprøver må man efterhånden regne med at det bliver en EP, der kommer til at skinne foråret i møde på forløsende vis.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.