Det er heldigvis ikke altid dem, der råber eller synger højest, der bliver hørt mest. Duoen ME AND MARIE har stille og roligt med deres stemningsfulde, behagelige musik og sang formået at opbygge et større og større publikum.
Sidste år udgav de hele to album, der er blevet vel modtaget af deres loyale følgere. Først kom LIVE albummet ”Ud af ingenting” og i slutningen af året kom ”Strejf af fred”. I den forbindelse havde vi her på siden et større interview med duoen.
Fred er der dog ikke meget af her på månedsdagen for Ruslands ubarmhjertige angreb på Ukraines uafhængighed. Derfor er der brug for hjælp og mere hjælp. Duoen har allerede afviklet en støttekoncert i Gl. Vor Frue kirke den 13. marts, for som de siger “Musik er nu engang den måde, os musikere kan give på”.
Me and Maria ønsker derfor at tænde endnu et lille lys i verdens mørke med en støttekoncert for Ukraines mange flygtninge. Det gør de d. 27. marts i Vigersted kirke i Ringsted, hvor de via deres smukke, blide danske sange håber at kunne plads til både håb og sorg. Entré koster 100 kr og al indtægt går ubeskåret direkte til ukrainske flygtninge gennem Røde Kors.