The Mukherjee Development på omfattende Tour 2022

”Brandvarmt debutalbum klar til at blive luftet live”

Fotograf: PRESSEFOTO

I fredags udkom debutalbummet ”Burnin’ Time” fra The Mukherjee Development. Et album, som vi her på siden tildelte hele 5½ ‘Side 33 skiver” ud af 6 mulige.

Bag bandet står en blanding af yderst erfarne og etablere kræfter og så i front et lysende ungt talent, der startede ’i mesterlære’ på Mojo Blues Bar, som bare 14-årig. Her godt 10 år efter har han i den grad fundet sig selv, og sit eget udtryk i hans femmands band med medlemmer kendt fra bl.a. Peter Sommer & Tiggerne, og Jonah Blacksmith.      

The Mukherjee Development omfavner amerikansk/dansk/indiske Oscar Mukherjee [MUH-kar-dji] og hans tre forskellige kulturelle baggrunde med sange om hengivelse, identitet og kærlighed i det multikulturelle 21-århundrede. Det musiske kollektiv har med ”Burnin’ Time” leveret den slags album, der føles som et velkomment og velplaceret brændemærke. Et album, hvor bandet har evnet at indfange deres umiddelbare live nerve- og energi, med sammenspillet i fokus. Uden hensyn til diverse fastlåste genre-kasser stjæles der nobelt fra alle verdenshjørner, samtidig med at der gives dobbelt op igen.

Til april starter deres Burnin’ Time Tour 2022 på Tobakken i Esbjerg, og så er der ellers aktuelt hele 28 yderligere spillejob, og altså gode lejligheder til at se dem, i kalenderen. Du får ikke meget varmere LIVE tip herfra. Så er det sagt!  

20.04 TOBAKKEN, Esbjerg

21.04 TØJHUSET, Fredericia

22.04 STUBHUSET, Støvring

23.04 TOBAKSGAARDEN, Assens

24.04 PLATFORM K, Horsens

28.04 KULTURCENTER JAMMERBUGT, Aabybro

29.04 KAPPELBORG, Skagen

30.04 BYGNINGEN, Vejle

06.05 PAVILLONEN, Grenaa

07.05 SØNDERBORGHUS, Sønderborg

11.05 IDEAL BAR, Kbh

12.05 BADEANSTALTEN, Slagelse

14.05 HARDERS, Svendborg

30.06 SKAGEN FESTIVAL, Skagen

06.08 DAVINDE MUSIKFESTIVAL, Davinde

02.09 MIDTFYNS FESTIVAL, Ringe

03.09 FANØ VESTERLAND, Fanø

17.11 STATION K, Langå

18.11 FERMATEN, Herning

19.11 KEDELHUSET, Silkeborg

24.11 SKRÅEN, Aalborg

25.11 BYGNINGEN, Køge

26.11 GRØNNEGADES KASERNE, Næstved

01.12 RADAR, Aarhus

02.12 RICHTER, Gladsaxe

03.12 FODERSTOFFEN, Rudme

08.12 PALETTEN, Viborg

09.12 MASKINHALLEN, Frederikshavn

10.12 SPILLESTEDET THY, Thisted

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.