Vi har her på siden før omtalt den svensk-canadisk artist Wendy McNeill.
Det har vi gjort fordi hun ved flere lejligheder har turneret her i landet, og fordi hun på poetisk vis formår at sætte ord og lyd på verden omkring os.
Hun er en særdeles ambitiøs historiefortæller, der forstår at blande personlige historier med myter og legender. Musikalsk har hun en særegen lyd centreret omkring hendes guitar- og harmonikaspil. Stilistisk tættest på ‘Folk Noir’ genren – en ‘openminded’ blanding af elementer fra roots, jazz og world.
Til sommer kan hun igen opleves her til lands når hun optræder på den karakter- og kærlighedsfulde Kun For Forrykte Festival i Stubbekøbing den 10. juni 2023.
Skovbrand antændte idéen til nyt album
Men sig vil hun have sit nye album ‘First There Were Feathers’, der udkommer den 26. maj.
Her inviterer McNeill nok engang lytteren med på en rejse, hvor der er adgang til både det helt intime og nærværende, og det overjordiske. En form for tematisk plade. Denne gang har hun nemlig udforsket vores forbindelse til fugle og hvordan deres skæbne er forbundet med vores egen.
Idéen kom efter en stor skovbrand ødelagde meget af området omkring hendes hjem. Dybt påvirket af følgevirkningerne af skovbranden – og især den deraf følgende stilhed – gav det Wendy anledning til at opdage hvad det var, hun manglede mest. Ud over fraværet af vindens lyde gennem fyrretræerne og insekter, der summede gennem krattet, var det manglen på fuglesang, der efterlod miljøet underligt hult og fortabt.
Samtidig oplevede hun den alarmerende stigning i naturbrande globalt, kombineret med flere ‘hidtil usete vejrbegivenheder’ og ‘naturkatastrofer’. Wendy følte sig tvunget til at forstå, hvordan og hvorfor vi er nået til dette mærkelige tidspunkt, hvor vi kloge mennesker kan føle at vi har mistet den tætte forbindelse til den jord, som vi alle er skabt af og opretholder os.
Forbindelsen mellem natur og menneske
Så i løbet af de næste 3 år undersøgte, læste og skrev Wendy om emnet, og kom til den konklusion, at naturen kan komme sig, og at menneskeheden kan hjælpe. Men folk vil ikke gemme det, de ikke elsker. Og folk kan ikke elske det, de ikke bemærker eller føler sig forbundet med til. Så deri lå en opgave i at medvirke til at genskabe forbindelsen og kærligheden mellem natur og menneske.
Wendy valgte sit yndlings kreative værktøj – vævning af historier og musik til sange, der kan skifte perspektiver. Det er der nu kommet albummet ‘First There Were’ Feathers” ud af. Et album om fuglenes skønhed, mystik og modstandskraft, og hvordan vores skæbne er tæt forbundet med deres.
Hele pladen er produceret af Wendy McNeill selv, der har haft sav, harmonika, fransk horn, trompet, violin, celesta, pumpeorgel, vibrafon og marimba med i studiet for at skabe det lydbillede, der er skabt i samarbejde med den anerkendte svenske bassist Dan Berglund (Esbjörn Svensson Trio, Tonbruket, Rymden) og trommeslager Christopher Cantillo (Dina Ögon, Franska Trion m.fl.).
Resultatet meldes at være en stærk og stemningsfuld plade, hvor der altså både er plads til nogle dybe fortællinger i grænselandet mellem myter og minder – og nogle ikke uvæsentlige politiske kommentarer til den voldsomme klimakrise, udryddelse af dyrearter og den natur, vi allerede har mistet.
I dag er første single fra albummet udsendt digitalt. Singlen har den meget passende titel “Language of the Birds”, og har fået sig en billedside, der ligesom den lyriske side udfordrer én som lytter og seer. Videoen viser den spanske graffitikunstner Eleman, hvis vægmaleri blev skabt ved foden af det selvsamme bjerg, hvor branden var opstået, og derved forstærkes både budskab og sammenhængskraft i fortællingen mellem vores og naturens muligheder for livsbekræftende og bæredygtige valg.