VILD MED MUSIKVIDEO – side 1

” Michael Lund – LIVE SESSION - ’Gid du var her’ ”

Fotograf: PRESSEFOTO Jesper Van

Der var engang man kunne se musikvideoer på TV. Det husker den yngste del af vores læsergrupper nok ikke. MTV var en videokanal, Jørgen De Mylius havde aktuelle musikprogrammer som Eldorado med videoklip i primetime, og det samme havde Boogie efterfølgende på DR 1 frem til 2011, hvor de blandt andet havde haft værter som Huxi Bach, Sys Bjerre, og Lise Rønne.  

Den tid er fordi, og ser lige pt. ikke ud til at komme igen, til trods for. at der aldrig har været udgivet så meget musik, og lavet så mange ambitiøse og varierede videoer – og endda ofte på et langt lavere budget end i musikvideoens storhedstid.  

Musikvideoer kan i dag primært ses via YouTube, men det kræver uhørt meget tid, tålmodighed og en masser ’junk’ og reklamer at søge og finde frem til det bedste i millionhavet af videoer.  

Derfor tilbyder SIDE 33 fremover at være behjælpelig med at være det filter, der dagligt finder frem til nogle af de bedste og/eller mest interessante aktuelle videoer. Sagt med andre ord, musik og billedside får et ‘kvalitetsstempel’ herfra en musikalsk bredside til os alle.

Hos SIDE 33 er vi altså stadig ‘VILD MED MUSIKVIDEO’, og i dag præsenterer vi som den første video i serien , en helt ny LIVE SESSION video fra Michael Lund. Nummeret ”Gid du var her” er hentet fra hans aktuelle EP – ”Mellem himmel og jord – 1”, som udkommer i dag, og som vi omtalte her på siden i går.  

En ganske vellykket LIVE version, men snyd dig nu ikke også for den endnu flottere og top lækkert producerede udgave på EP’en.

Om ”Gid du var her” skrev vi:

“Åbningsnummeret ”Gid du var her” har en slags Baal møder Claus Hempler stemning over sig – og har samtidig et smukt og nænsomt omkvæd. Samtidig er det en sang, der viser hvor sjælfuld en sanger Michael Lund kan være. Et regulært stjerneskud, der heldigvis også får over fem minutter at folde sig ud i.”

Videoen er filmet live i Bygningen i Vejle af Jesper Van.

Bandet:

Michael Lund: Vokal og Guitar

Johannes Gissel: Trommer

Ander Bækgaard Pedersen: Bas/kor

Nikolaj Bloch: Guitar/kor

Lasse Bo: Keyboards

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.