Som vi omtalte i sidste uge, så låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig på sidste års Roskilde Festival inde i hele 4 døgn i et mobilt glascontainerstudie for at skabe det unikke værk UNIFY. Det gjorde han sammen med 25 specielt inviterede musikere, der skiftevis kiggede forbi.

Det med at låse sig inde var nu ikke helt fremmed for Noah Rosanes. Det gjorde han også da han i 2016 lavede han projektet ’The Ball and the wall’ hvor han låste sig inde i sit studie i en uge og fik besøg af en lang række musikere, som han indspillede med – f.eks. Selina Gin og Clara Sofie.

Sammen med RAGNAROCK i Roskilde lader han nu publikum se resultatet af de kreative og kollektive anstrengelser på Roskilde 2022, og giver derved projektet nyt liv frem imod dette års festival.  

Det mobile lydstudie er helt konkret rykket ind på RAGNAROCK, hvor du kan besøge containeren helt gratis. Derinde kan du gennem lyd, videoer, og billeder fordybe dig i UNIFY’s univers, og derved komme helt tæt på de mange magiske øjeblikke og særlige stunder.  

UNIFY er blevet til et egentlig mini-album, som Noah Rosanes planlægger at udgive i løbet af året, når blandt andet de sidste rettighedsaftaler er faldet på plads. Nu og her kan det i sin helhed kun høres på Ragnarock.

Ud over Noah Rosanes medvirker følgende kunstnere i UNIFY:         

Rebecca Lou, Mattias Kolstrup (Liberty, Duné), Claes Antonsen (Thomas Helmig), Jeremiah M. Green (Modest Mouse), Hannah Schneider, Live Johansson (Live Strings), Josephine Philip, Jonas Gülstorff, , Lucky Lo, Clara Sofie, Luna Ersahin (AySay), Søren Vestergaard (Hush, Select Captain, Pernille Rosendahl), Nicolai Kornerup (Kwamie Liv – Mames Babegenush), Buster Jensen (Guldimund, Blaue Blume), Mads Michelsen (Gnags), Søren Manscher (Brimheim), Tobias Trier, Mikkel Benn, Johan Kolstrup, Thomas Edinger (Rusty Trombones, Lukas Graham, Lars DK), Sara Broberg (The Billy Surfs), og Smag På dig selv.

Ånden fra Roskilde i lyd og billede

Når man står i containeren, kan man selv vælge blandt de enkelte numre med tilhørende videoer. Noah Rosanes har naturligvis valgt rækkefølgen af de 10 numre ud fra en vurdering om den stærkeste oplevelse af sammenhængskraft, men du kan nu alligevel også få masser ud af at høre numrene enkeltvis eller i lige præcis den rækkefølge, som du selv ønsker.

Hvis du nogensinde har været på Roskilde Festival, så tænker jeg, at det er umuligt ikke at blive suget ind i den boblende stemning og atmosfære, der udspiller sig omkring dig og dine åbner sanser, når du står der midt i hvor det hele blev skabt. Trods at alt optageudstyr, og musikinstrumenter er væk, så føles det i den grad autentisk. Det er blevet et kunstværk, uden kunstige tilsætningsstoffer, men alene baseret på sande og sunde råvarer, hentet direkte fra virkelighedens skueplads, hvor både hovedroller og biroller stadig var i spil.   

Lyden er i containeren er passende høj, og billedsiden er tilpasset de mange forskellige stemninger, som man kommer igennem i løbet af det små 25 minutter, det samlede værk varer.

Projektet var bestemt ikke et lukket land kun for de inviterede. Projektets puls – og de mange musikalske indslag blev nemlig skabt via det liv og leben, der udspillede sig lige udenfor containeren, hvor der konstant var nysgerrige og engagerede glade gæster, og en enkelt sur.  

”Energien og oplevelsen gik begge veje, publikum kunne opleve sangene blive skabt, og musikerne blev inspireret af publikum, som flere gange blev involveret og kom med musikalske forslag, mens musikken blev skabt”

– Noah Rosanes

Stærkeste eksempel på det er nok blevet nummeret ”Din mors skønneste sted”. Denne sang udspringer sig fra én akkord, samplet fra en af koncerterne på Roskilde Festival. Akkorden og publikum smelter sammen til en fælles lyd, som derefter er ændret til forskellige tonehøjder for at skabe fundamentet for denne sang.

Sangen skulle oprindeligt være instrumental. Men pludselig kommer en meget fuld person hen og maser sig op af studieruden, gestikulerer med ord, der ikke kan høres inde i containeren, men en fuckfinger siger jo også en del. Det får helt impulsivt pianisten Nicolai Kornerup, der er på besøg i containeren til at gribe mikrofonen og improviserer herefter en lang freestyle, mens han holder øjenkontakt med personen udenfor. Resultatet er er både i ord, musik og billede enestående.  

Man kan læse om tilblivelsen om hvert enkelt nummer, og de mange stik der er taget hjem i tilfældighedernes spil. Ikke mindst må balladen mellem Rebecca Lou og Mathias Kolstrup – suppleret af Live Strings og Kornerup på piano fremhæves.

At resultatet er blevet så godt, er dog næppe en ren tilfældighed. Det skyldes nok mest af alt stærkt håndværk og enormt engagement fra alle involverede, der typisk var til stede fra en 20-30 minutter til 3-4 timer.  

Samspillet mellem musik og video er her et skoleeksempel på både værkets værdi, og dets formål med at påvise vigtigheden af fællesskaber med plads til mangfoldighed, nysgerrighed og impulsivitet. Selve værket UNIFY fremstår ganske gennemført i den måde som det formår at lade musik, billeder og stemninger indgå som den helhedsoplevelse en festival er.

Et nummer som ”Morning song” starter selvfølgelig med lyden af et telts lyslås der lynes ned, hvilket giver chancen for at din egen indre film allerede starter der, samtidig med at du underholdes og beriges af den udvalgte lyd- og billedside.    

Som museumsinspektør Rasmus Rosenørn udtrykker det:

”UNIFY er et udtryk for den kollektive spontanitet, der opstår, når man samler flere end 100.000 mennesker til Roskilde Festival. Energien og festivalens værdier i form af UNIFY er blevet til et kunstværk, og ligesom festivalen er UNIFY et bombardement af sanserne. Det er helt unikt, at vi kan gøre UNIFY til mere end lyd og vise det som en kunstinstallation i containerstudiet – som en autentisk bid af festivalen”

Så der er alle mulige gode grunde til at besøge UNIFY og Ragnerock sådan generelt. Der sker meget der – koncerter, foredrag mv. og i forvejen har de lige nu en stor særudstilling om 50 år med Roskilde Festival, der i sig selv er et besøg værd.

ELVIS PRESLEY i nye klæder

Ud over UNIFY har Noah Rosanes lige nu sit primære fokus på hans band The Billy Surfs, der også tæller Sara Broberg Jonsson (Vokal), Kristian Hybel (bas) og Johannes Gissel (trommer), og som i 2017 lagde ud med energifyldt og originalt surf-rock, der efterlod et reguleret virvar af indtryk og referencer. Fra Dick Dale, til Blondie, Pulp Fiction, Bond film via Prince og Khruangbin – men underligt- og beundringsværdigt nok – alligevel aldrig helt lød som andre end dem selv. Også når de udsendte singler, hvor de fortolkede Woody Guthrie og Billie Eilish.

Debutalbummet ”Speak Up” udkom i 2021, og høstede hele 5½ SIDE33-skiver her på siden. Siden er surf lyden dog parkeret lidt, og i stedet er en kærlighed til ELVIS PRESLEYS bagkatalog foldet ud, og idéer til alternative lydbilleder opstået.

Bandet har allerede udsendt et par digitale singler fra ELVIS projektet, senest ”Are you lonesome tonight” og et fuldlængde album er ved at blive færdiggjort. Numrene er velkendte, men The Billy Surfs formår nok engang at fortolke så respekten for det originale materiale holdes i live, mens det med legesyge trylleslag twistes i nye retninger, ikke mindst via den karismatiske gospel skolede frontfigur Sara Broberg.

NYD her en VIDEO SIX-PACK med THE BILLY SURFS – so far so good !