Juncker er i det store folkedyb mest kendt for sin nyklassiker ”Mogens og Karen” – med den så beskrivende linje – ”Du kunne let komme for tæt på”. En tvetydig linje. For er det frygten for det fremmede der holder os tilbage, er det mangel på nysgerrighed eller er vi mest af alt os selv nok? Svaret får du ikke af sangskriveren, det må du finde i dig selv og den virkelighed du er omgivet af.  

Til gengæld har Christian Juncker indenfor det sidste år selv fået nogle svar – og blevet stillet nogle spørgsmål, der har været af livsforandrende karakter. For uanset hvad, så er det langt fra alt her i tilværelsen vi ønsker kommer for tæt på – og slet ikke den slags alvorlige sygdom, der har døden med på sidelinjen.

Den 18. december 2020 blev Christian Juncker konstateret smittet med coronavirus, og det troede han kunne klares med at isolere sig en uges tid i kælderen hjemme i huset i Brønshøj. Men han endte tre uger på hospitalet, heraf på intensiv i 10 dage. Det i en tilstand, hvor livet pludselig ikke skulle tages for givet, og ingen, hverken læger eller sygeplejersker, med sikkerhed kunne sige om han kom hjem igen.

Det gjorde han heldigvis, men i en forfatning, hvor han end ikke kunne løfte en karton mælk. 8 måneders benhård professionel genoptræning fulgte – og det gav så godt et resultat, at han fik modet og troen på at kunne gennemføre en JUNCKER tur med sit band af nære venner fra den 2. til den 30. oktober 2021 – med otte spillejob rundt om i landet. Hans livs vigtigste tur. Den endte som en optur!  

Tilbageblikket

Turen blev ledsaget af udgivelsen af opsamlingsalbummet ”Længere nede ad vejen”, der var et tilbageblik på hans 25 år som udgivende musiker – først i de to band Bloom og Junior, og siden som solist blot under navnet Juncker.  En tur og et album, der var blevet kraftigt forsinket pga. hele COVID-19 perioden. På hans Facebook side var han klar i spyttet, da han satte ord på 2020:

”Alt for mange ting fes ud i sandet i 2020. Koncerter blev aflyst, og jeg selv var dødssyg med corona i månedsvis, hvor jeg lå og drømte om mintgrønne sommerfugle på hospitalet. Og ikke mindst blev mit 25-års jubilæum sparket til hjørne, som vi ellers skulle have fejret med gendannelse af og koncerter med mine gamle bands Bloom og Junior.

Siden min altid nærværende drillepind af et bandmedlem Hr. Larsen for et par år siden spurgte: “Skal du ikke snart lave et Greatest hits-album”? Og efterfølgende tilføjede, mens resten af bandet skreg af grin, at udgivelsen således let kunne være på en 7″-single, altså med 1 sang på hver side, dvs. ”Mogens & Karen” og ”Havana”, har jeg været bevidst om, at de to sange nok altid vil være fanebærere og svære at vælte af pinden.

Men alligevel giver det god mening at gøre status, da jeg nu har skrevet sange på dansk i 25 år siden 1995 – og måske også har været med til at holde liv i netop den dansksprogede sang, som var ved at uddø i 90´erne.

For når man først har været helt nede at vende på intensiv og set sit liv passere revy, ja, så er det en utrolig livgivende oplevelse at se alle sine musikalske aftryk samlet på et album, som det nu er tilfældet.”

– Juncker

Mennesket

Christian Juncker er født i 1975 i Haderslev, og her foregik hans børneliv. Ungdomslivet havde Odense som baggrundsscene, mens voksentilværelsen har haft Brønshøj som sit omdrejningspunkt.  Måske det har været med til at skabe den evne til at kunne se de kvaliteter, der er alle steder, og rumme accepten af at der i enhver bydel også findes nogle mere skæve typer eller suspekte sider af tilværelsen. Så forskellige er vi heller ikke i lille Danmark!

Undervejs i vores snak prøver Christian han ikke at skjule at hans barske sygdomsforløb nok har gjort, at den mere bitre og frustrerede udgave af ham selv, nok mere er afløst af en mand, der er præget taknemmelig over livet, og de små daglige gratis gaver, som tilværelsen er så rig på. Han har ikke talt så meget om det før nu, men uddyber så:     

– Sådan en oplevelse sætter sig, men livet går også videre, og man bliver hurtigt et almindeligt menneske igen. Jeg tror dog man vil kunne høre at det har sat spor i mine sange og mit udtryk fremover. Jeg har nok fået et andet perspektiv på verden, en form for fornyet uskyld – og ikke mindst en stor taknemlighed. På den måde har nedturen været en gave. Pludselig er det ikke så vigtigt at brokke sig over hundelufteren, der ikke samler hundens lort op, eller samler den op, putter den i ‘høm-hæm posen’, for så at smide den. Pludselig er glæden over de mindre ting vigtigere. Roserne i haven, der blomster uden for årstid, den blå himlen og så videre. Men uanset hvad er det jo altid en skyggeside under letheden, som jeg nu møder verden med.      

Han vil nødig lyde som ’den sure gamle onkel’, men han gider bare ikke høre klynk og klage over at tilværelsen og f.eks. ens indtægtsgrundlag lige bliver rystet i en periode.

–  “Vi kan ikke sidde på vores yndlingsstol hele tiden. Invester tiden, lad nu være med at sidde fortabt tilbage. Brug din viljestyrke og robusthed fra de gode tider”, lyder det gode råd fra Christian, mens hans tilføjer – ”Det var faktisk ud af det, at Dårligt Indeklima opstod”.

Selv er han glad for at han i en årrække har kunne leve af sin musik, uden at skulle gøre brug af sin læreruddannelse ved siden af. At have et supplerende lærerjob vil dog aldrig genere ham.

–”Det kan faktisk være godt og sundt en gang imellem at komme ud at sit eget navlepilleri som musiker”, som han udtrykker det.

De mange koncertaflysninger har selvfølgelig også kunne mærkes hos ham. Men altså igen – hvis man i 9 ud af 10 år kan leve af at have sin passion som arbejde, så skal man mest af alt glæde sig over det, fremfor at brokke sig over det ene dårlige år. Når noget ramler må man gå videre til plan B, C, D eller hvor langt man nu må gå. Der findes altid muligheder for det kreative og arbejdende menneske er hans udgangspunkt.

Man hører hans tydelige begejstring over at berette om en udsolgt koncert i Det Ny Ridehus i Næstved – blandt andet fordi de der har lavet en klippekortsordning, der motiver folk til at tage til nogle af de koncerter, der måske ikke er de sikre valg, men som via den rabat, som klippekortet giver, gør det mere attraktivt at tage en chance med koncerter som man måske ikke havde tænkt på i første omgang. -”Det er bare en god ide, det er løsningsorienteret” – slår han fast.  

Sangskriveren og håndværkeren

De senere år har han skrevet titelmelodierne til alle Beha-familiens tv-programmer – hele fire sange er det blevet til. Nummeret “Havana” er blevet et af hans mest kendte og spillede numre. Sidste år skrev han også et nummer “Læg dit hjerte i min hånd” i forbindelse med fejringen af 100 året for genforeningen i Sønderjylland. Alle sange skrevet på bestilling.

Noget der ledte vores snak ind på hvor forskellen mon er mellem sangskriveren og håndværkeren, hvis der altså er en. Når Juncker skal skrive en bestillingsopgave, så går han efter af finde ind til hvad der samler og rammer fællesskabet. Hvor er de åbne døre, hvor er drømmende, de store horisonter – og hvilken historie er det hele båret af.

– ”I princippet kan du ’udstille’ alle steder . Det bliver den fortælling som du skaber. Vi bestemmer selv hvem vi vil være. Derfor går jeg efter at finde skønheden i det enkelte sted. Jeg forholder mig til virkeligheden” forklarer han om grundlaget for sin sangskrivning, og fortsætter:   

– ”Mit mål med min sangskrivning er faktisk at finde jordforbindelsen – du kunne så let komme for tæt på, som det hedder i ”Mogens og Karen”. Når jeg skriver en bestillingsopgave, så er jeg håndværker – og det håndværk er blevet bedre med tiden. Men der skal også kunne være en form for ’connection’. Jeg kunne f.eks. aldrig skrive om et fodboldhold jeg ikke bryder mig om”, forklarer han.

Fodboldsangene

Sangen ”Udenfor Brønshøj” er en bestillingsopgave i forbindelse med den hæderkronede Brønshøj boldklub, der aldrig var vundet noget, andet en altid loyal følge af opbakning, fyldte 100 år . Målet var derfor mere at lave en slags lokal nationalmelodi – fremfor en klassisk ”Mål, skål, lå – lå – lå – lå” fodboldsang.

Tidligere har Junkcer også skrevet anderledes klingende foldboldsange til OB og til kvindelandsholdet – og senest har han med Gæsterne – en duo han har sammen med makkeren Jonas Breum – skrevet kampsangen ”På herrens kløvermark” til serieklubben Skævinge Boldklub.

Her giver det en helt andet indgangsvinkel – at Jonas Breum i modsætning til Juncker – ikke interesserer sig ret meget for fodbold. Men til gengæld interesserer han sig for mange andre ting imellem himmel og jord, og om det der springer ud af fællesskabet. Det har altså nu resulteret i en af den slags tekster, der oversat til fodboldsprog vel nærmer sig Messi, Ronaldo og Zlatan niveau.  En af den slags sange, der bare bliver større end det vi ikke forstår!

”Moder jord blev gravid – Hun havde en bold i manen – Hun skød den ud med livets fart – Den landede i haven – Hjemme hos vennerne, som sad og fik en kølig vand, med skrammer på knæerne, helt deroppe i Nordsjælland”

”Med styrken i hjertet, med styrken fra skoven, bli’r vi større end det vi ik’ forstår, sammen for Skævinge og skjoldet”

– Uddrag af “På herrens kløvermark”

Masser af nyt på vej

”På herrens kløvermark” er allerede at finde på diverse streamingtjenester, og den 26. november kommer der en julesang “Jul i vente” fra og til Gæsterne. De tager også på turne fra den 26. november til den 18. december – og besøger her ni spillesteder på deres vej. Jo, tak – Christian Juncker – er så afgjort i omdrejninger igen.

Nedlukningen har også åbnet op for at Christian sammen med Bossy Bo fra Østkyst Hustlers har dannet bandet Dårligt indeklima. De har netop haft deres ’skøjtearena” debut med sangen ”Mig og Jack” – der er duoens bud på en kampsang til Rødovre Ishockey klub aka Rødovre Mighty Bulls. I virkeligheden handler den måske mest af alt om at vokse op i Rødovre, hvilket Bossy Bo ved alt om.

Duoen er begge store Beastie Boys fan – og de er inspireret af deres legende tilgang til skabelsesprocessen. Christian forklarer:

– ”Det for os begge et hyggeligt sideprojekt. Vi sætter kagen i ovnen uden opskrift, og vi er begge middelaldrende mænd, der har været en del af noget større. Vi vil her med vores tekst og musik gerne give et humoristisk billede på alt forudsigeligheden i tilværelsen.

Sangen kommer her i november ud på en digital streaming tjeneste nær dig – og et helt album ventes at udkomme til april, med en par singleforløbere udsendt inden da.   

Og skulle det ikke være nok, så kan det også afsløres, at efteråret 2022 også gerne skulle byde på et nyt Juncker album. En plade, der som antydet ovenover nok tager et andet eksistentielt udgangspunkt. Mindre oprør, mindre frustration, mere uskyld og en større lethed – og en erkendelse af vi alle kun er et lille fnug i den store helhed.

-”Jeg prøver at blive klogere på livet, og ser det nok i et andet perspektiv nu, og tager det meste med et lidt større gran salt.

Voksen er for mig blevet et dynamisk ord. Som i betydningen af at vi hele livet skal blive ved med at vokse. Og så se i øjnene – som min gode ven Henrik Balling har sagt det så kort og præcist – ”Det er jo bare et liv” . Det gælder om at sætte tingene i perspektiv”

– Christian juncker

Turen var mit livs største sejr

Som nævnt indledningsvis har Juncker netop afsluttet deres landsdækkende turne. SIDE 33 var til stede da turen sluttede med et brag af en koncert i et fyldt Kulturhus Islands Brygge. Her var det tydeligvis nogle af de mere hardcore og engagerede Juncker fans, der var mødt op – og der blevet klappet, sunget med – og til tider snakket lidt rigeligt i mellem numrene i forhold til hvad den gode ‘Overlærer Juncker’ brød sig om. Det fik han med glimt i øjet, og myndighed i stemmetøjet ganske elegant givet udtryk for, og sat en stopper for. Også her sejrede musikken – og fik samlet alle i samme i båd, og det i en grad, der gjorde at Juncker godt ½ time efter koncertens oprindelige afslutning lige spontant fik lyst til give to ekstra numre akustisk midt i lokalet for dem, der var blevet hængende.     

– Vi har følt os godt besøgt. Publikum har været meget forskellige. Folk reagerer lidt i flok – enten er stemningen præget af påpasselighed og forsigtighed eller også er det total hengivenhed. Ovenpå hele nedlukningsperioden er det tydeligt at mange er forsigtige, og lige skal over et dørtrin. Men generelt føler jeg at vi har erobret folk, og mange kommer op og hilser på i boden bagefter, kan Christian med glød i stemmen berette inden turens sidste koncert, der altså sluttede præcis som den optur, han næsten ikke havde turde drømme om.  

– For mig personligt har det været den mest livsvigtige tur nogensinde. Jeg vidste ikke om jeg kunne gennemføre efter det kaos jeg har været igennem. Men det er lykkedes! Takket været fysioterapeuter, der har pisket mig rundt om Utterslev Mose. Lungerne skulle provokeres, vækkes igen. Det har været vildt fedt at komme ud at spille igen. Det har været en følelse af gensidig uskyld, en forløsning,  og bare en kæmpe optur. Jeg er så taknemlig!

– Christian junkcer