NU sker det – ACHE er tilbage!

"Det legendariske prog-rockband kan endelig gennemføre sit comeback"

Fotograf: PRESSEFOTO

Det har været længe ventet, og udskudt af flere omgange pga Corona pandemien. Men nu sker det , som mange prog-rock elskere har ventet længe på! Man kan igen opleve ACHE på scenen.

 Det ærke danske band havde deres storhedstid i årene 1970-1977, hvor de udgav fire album, hvoraf specielt de to første  “De Homine Urbano” og “Green Man” i dag har klassiker status indenfor dansk rockhistorie – og skabte international opmærksomhed. Deres første single ”Shadow of a Gipsy” angives alene at have solgt over 50.000.

ACHE har bortset fra en enkelt TV-optræden i 2004 og ved mindekoncerten i 2019 for ACHE– og C.V. Jørgensen trommeslageren Gert Smedegaard, ikke spillet live siden 1985.

Men nu kan de opleves i I Huset i Hasserisgade, Ålborg fredag den 6. maj og på Spillestedet Harders i Svendborg lørdag den 7. maj.

Line up er de tre originale medlemmer tilbage fra 1968: Peter Mellin (keyboards/vokal), Torsten Olafsson (bas, vokal) og Finn Olafsson (guitar, vokal) – mens August Ussing (leadvokal, ass. keyboards og ak. guitar), Jacob Smedegaard (trommer, vokal) og senest tilkommende Anne Sabina Holse (backingvokal/korist og lettere percussion), udgør den yngre generation i det nye ACHE.

Udover de to koncerter i denne uge optræder de den 21. maj i Amager Bio og den 4. juni på “Kun for forrykte Festival” i Stubbekøbing.

Undertegnede var selv til stede ved den omtalte mindekoncert i 2019, og det var en oplevelse, der bestemt gav lyst til at høre mere. Gløden var åbenlyst til stede, og langtidsholdbarheden i de gamle progressive og fint flydende sange var fuldstændig uomtvistelig .  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.