Københavnske The Lost Weekend har netop udgivet deres tredje single “A Whisper in Time (A Dreamsong)”.
The Lost Weekend føres an af den karismatiske og halvt amerikanske forsanger Jefrrey Markkus og hans tidligere bandmate i Lovespeed, guitarist Jakob Birch Sørensen, og med sig de på holdet har de den allestedsnærværende rockende og rykkende rytmegruppe bestående af brødrene Adam og Tobias Winberg (Mathilde Falch, Dør nr. 13, Den Syvende Søn o.m.a.).
Med deres foreløbig tre singler har de allerede vist en del af spektret, der indeholder både højenergisk, drømmende og støjende alternativ rock i et levedygtigt univers, der henter sin inspiration fra artister som Nick Cave og John Lennon – men som samtidig har side rødder i 90ernes grunge og shoegaze bands som My Bloody Valentine og Stone Roses, og endda også trækker tråde frem til nutidige artister som DIIV og The War On Drugs.
Side 33 har oplevet bandet, der senere på året udgiver deres debutalbum, LIVE et par gange. Under Coronaen for et siddende publikum på Loppen, siden for et stående og medlevende publikum i Ideal Bar. Det skal ikke være nogen hemmelighed at The Lost Weekend mest er skabt til det sidste.
Drømmen og dødsangsten
“A Whisper in Time (A Dreamsong)” er en støjende og atmosfærisk alternativ rock ballade med drømmende højtpitchede guitarer, der flyder ud i rumklang og hemmelige korstemmer.
Som titlen antyder er både sangens melodi og tematik blevet undfanget i en drøm, som guitaristen Jakob Birch Sørensen havde. Han fortæller:
”Jeg havde en virkelig intens drøm, hvor en mand med en meget speciel og rørende stemme sang en sang direkte til mig. Klangen af hans stemme var meget unik og da jeg vågnede tidligt om morgenen, stadig meget berørt af drømmen, vidste jeg at jeg blev nødt til at stå op og forsøge at optage melodien på min telefon imens jeg stadig kunne huske den. Over morgenkaffen prøvede jeg at fremkalde akkorder og stemningen på guitaren, og med Jefrrey inde over teksten opstod temaet om drøm og virkelighed”.
Jefrrey Markkus supplerer:
”Dødsangsten er en universal størrelse, som vi alle bliver konfronteret med. Dødens mysterium og realitet finder jeg mest healing og størst accept af, når jeg går ind i de store fortællingers verden: myternes og mystikkens sprog. Der hvor smerten ophæves i fantasiens skabende fortællinger. Fortællinger der formår at tale ind i mysteriet – fortællinger der ikke altid prøver at bevise alt logisk, men taler ind i gåden om menneskets eksistens, tvivl og tro. Mytologiens sprog er for mig en tidløs hvisken, som også forsætter når vi ikke er til stede fysisk mere, og derved repræsenterer evigheden. Denne sang er en hyldest til myternes, mystikkens og evighedens kreative sprog”
Videoen er i sig selv en flot visuel psykedelisk drømmerejse, der på flotteste vis rummer både mystik, mytologi og musikkens kraft undervejs.
