Falderebet udsendte den 13. maj deres andet album “En dans på roser”.

I front for Falderebet finder vi sanger og sangskriver Bo Bech Arvin, der i sine personlige tekster kredser om de eksistentielle kriser, udfordringer og problemer, der med jævne mellemrum rammer det ellers privilegerede menneske i velfærdssamfundet. Alt sammen pakket ind i et både melodisk og støjrockende univers.

I den forbindelse mødte jeg Bo Bech til en udgave af Side 33 serien ”Walk & Talk”, der i alt sin enkelthed går ud på at lade en musikalsk stafet, gå videre som inspirationskilde fra den ene aktuelle danske musiker til den anden.

Bo Bech inviterede mig med ud på Amager Fælled, hvor vi fik en god lang Walk and Talk.

På forsiden af Falderebets nye album, ser man en noget yngre udgave af Bo Bech på Roskilde Festival. Der var han også i år, og igen ’blot’ som gæst, for Falderebet var desværre ikke på programmet, selvom deres energiske dansksprogede rock med garanti ville have passet ind, hos især den mere voksne del af festivalens mangfoldige publikum    

Bo Bech glæder sig til gengæld meget til sidst på året, da han med Falderebet skal være opvarmning til en del koncerter, for selveste Magtens Korridorer.

Udover Falderebet er Bo Bech også sanger, musiker og sangskriver i The Reptones. Her viser han nogle helt andre sider af selv. Teksterne er på engelsk, og musikalsk er det hele mere tilbagelænet. De to forskellige sider Bo Bech udtrykker i sin musik kommer også hurtigt til udtryk i vores samtale på Amager Fælled. 

Det med at vænne sig til at blive fotograferet, betror Bo Bech mig har været svært. Men mens vi laver en fotosession på vore tur, kommer jeg med lidt input om at overkomme dette, og så kommer det helt rigtige output alligevel i kassen.  

INTERVIEW

SIDE 33 – Hvordan og hvornår opstod din interesse i og tilgang til musik og sangskrivning?

Bo Bech –

”Det startede meget tidligt. Jeg kommer fra et hjem med klaver, og allerede fra jeg var 4-5 år kunne jeg ikke holde mig væk fra det. Jeg hamrede løs i tangenterne i flere timer om dagen og drev hele familien til vanvid.

Fra jeg var 6-7 år, begyndte jeg at lave optagelser på min båndoptager, og jeg har stadig nogle kassettebånd fra den tid – fra barndomshjemmet på Apollovej 128 i Horsens. Det kommer aldrig til at se offentlighedens ulideligt klare lys, men jeg kan afsløre, at der er tale fri improvisation med skærebrændervokal! Et avantgardistisk og dissonant støjinferno, der ville gøre selv Yoko Ono stolt. Den indbyggede mikrofon i den lille båndoptager er på dybt vand, og bliver konstant sendt på overstyring! Jeg kan ikke lytte til det uden at komme til at rulle rundt på gulvet af grin!

Efter et par år på med denne tilgang mente min mor, der er pensioneret folkeskolelærer i bl.a. musik, at det var på tide at få sat skik og form på udskejelserne. Så derfor begyndte jeg at gå til klaver. Mit problem var dog at jeg var for doven til at terpe noderne, så det endte typisk med at min mor, dagen før min klavertime, spillede det stykke jeg havde for igennem, og så var det meget hurtigt for mig at lære det på gehør. Af samme årsag har jeg – på trods af flere års klaverundervisning – aldrig fået styr på noderne. Mit gehør og min dovenskab var for stor en hindring, og det fortryder jeg lidt i dag.”

SIDE 33 – Hvilke musikere har inspireret og/eller påvirket dig?

Bo Bech –

”Som barn var jeg besat af The Beatles, og det er jeg i princippet stadig. Jeg brugte timer på at studere coveret til mine forældres udgave af ‘Revolver’, mens vinylen snurrede på grammofonen. Jeg kunne hele tiden opdage nye detaljer i Klaus Voormanns ikoniske tegning på forsiden. Men jeg blev altid lidt urolig og nervøs, når pladen nærmede sig sin afslutning med  ‘Tomorrow never knows’. Jeg blev underlig til mode og en smule bange, når de mærkelige mågeskrig bragede ud af højttalerne sammen med Lennons forvrængede vokal.

Jeg savner tit mine naive og helt åbne ører fra barndommen, hvor musik på den måde kunne gøre mig både bange, utilpas og opstemt. Det er sjældent at en popsang på under tre minutter kan ramme mig så stærkt følelsesmæssigt i dag. Det er mere klassisk musik, der kan vække de følelser i mig nu. Et eksempel kunne være symfoni nr. tre af den polske komponist Henryk Gorecki, der egentlig rammer mange af de samme følelser i mig som ‘Tomorrow never knows’ gjorde dengang. Den symfoni er på en og samme tid utrolig smuk og urovækkende.

Klassisk musik har i det hele taget altid fyldt meget. Den blev jeg på et tidligt tidspunkt tvangsindlagt til at lytte til. Min mor satte det altid på og pegede min opmærksomhed i den retning. Alt fra Bach, Mozart og Beethoven til Dvorák, Tchaikovsky og Mahler. Det er jeg i dag meget taknemmelig for at have fået ind med modermælken.

Mens det især er det musikalske fundament der er blevet lagt for mig i barndommen, er det primært de helt store autorer i populærmusikken, der har fanget mig i mit voksenliv. Teksterne har altid spillet en vigtig rolle for mig og mine store forbilleder – der fortsat er en vedvarende inspiration – er Bob Dylan, Neil Young og Lou Reed.

Men det er helt klart Lou Reed, som jeg er mest inspireret af i forhold til mine danske tekster til Falderebet.

Han er meget direkte i sin sprogbrug, og gemmer sig aldrig bag obskure eller fortænkte metaforer. Han trænger altid helt dybt ind med en økonomiseret sprogbrug, der er direkte og let forståelig.

I al ydmyghed er det også min tilgang til sangskrivning – at forsøge at udtrykke dybe og komplekse følelser på en forståelig og direkte måde.

– Bo Bech

Jeg husker stadig hvor ramt jeg blev da Lou Reed stillede træskoene for ni år siden. Han er indbegrebet af ‘alternative rock’ og hans betydning kan ikke overvurderes efter min mening. Bagkataloget er enormt og bestemt af svingende kvalitet. Som alle de store, søgende kunstnere, skal der slås nogle skæverter for at kunne ramme så meget plet. Hans mangfoldige tekstunivers er en guldgruppe af inspiration for mig.

Jeg kan godt høre, at det lyder som om jeg er født før 2. verdenskrig, når jeg remser mine inspirationskilder op, og det er da også et noget fortegnet billede. Jeg har naturligvis været mindst lige så inspireret af min samtid. Grungebølgen med Nirvana og Pearl Jam sidder dybt i mit musikalske DNA, og alternative artister som The Smiths, R.E.M., Radiohead, Grant Lee Buffalo og Beck har for mig sat barren højt i forhold til integritet og kompromisløshed. 90’erne var et fantastisk årti at være ung i, men det er til stadighed de store mastodonter i musikhistorien, som jeg vender tilbage til.” 

SIDE 33 – Du spiller både i The Reptones og Falderebet. Hvordan er det at udtrykke sig på engelsk i Reptones og på dansk i Falderebet? Er der en forskel og kommer du dybere ind under huden på dit modersmål?

Bo Bech –

”Den fortælling, som man ofte hører fra etablerede danske kunstnere, der har slået sig på det danske sprog i en moden alder efter at have startet deres karriere på engelsk, er at man blotter sig og står mere til regnskab, når man skriver på modersmålet. At der er en større distance, og at det er lettere at gemme sig bag sproget på engelsk. Det rummer bestemt en grad af sandhed, men jeg er lige så stolt af de tekster som jeg har skrevet på engelsk til The Reptones, som jeg er for mine danske tekster til Falderebet. 

Mine tekster på dansk er mere én til én med den person jeg er, men til gengæld har jeg lettere ved at påtage mig en persona på engelsk og dykke ned i følelser og udforske problemstillinger, som jeg ikke nødvendigvis har haft på tæt hold i mit eget liv. Tina Dickow og Claus Hempler er to rigtig gode eksempler på kunstnere, der for nylig har fundet et mere personligt udtryk i det danske sprog – uden at det på nogen måde forklejner deres engelske bagkatalog. Det er to kunstnere som jeg har stor respekt for – på såvel dansk, som engelsk.”

SIDE 33 – Hvor kommer de stærke og markante tekster fra? Skal du være i en bestemt fase eller stemning for at finde din ret personlige stil frem?

Bo Bech –

”Jeg synes egentlig at sangskrivning er lidt af et mysterium, og ofte har jeg en følelse af at sangene bare kommer helt vilkårligt. At det ikke er noget, som jeg er herre over eller kan fremprovokere. Det er ikke noget, der fordrer at jeg er i et bestemt humør eller i en eller anden fase.

Jeg går dagligt tur i Amager Fælled, som jeg nærmest betragter som min baghave efterhånden. Selvom jeg har flere faste gåture og ruter, som jeg kender ud og ind, så lykkes det mig stadigvæk at fare vild en gang imellem – hvilket er herligt! Det er ofte på disse gåture at mine sangtekster kommer dumpende ned til mig – helt uden anstrengelser. I disse skønne omgivelser skulle man så tro, at der ville snige sig en masse idyl og pladderromantik ind i teksterne. Men det har jeg desværre til gode.

SIDE 33 – ’Hvorfra kommer tomhed?’ er en sang på jeres nye album “En dans på Roser”. Har du fundet svaret på hvor al den tomhed kommer fra? 

Bo Bech –

“Eksistentiel tomhed er noget, der kan ramme os alle, som et lyn fra en klar himmel. På papiret har jeg absolut ingen problemer. Jeg lever et privilegeret familieliv med kone og børn i en villa på Amager. Alligevel har jeg flere gange oplevet at blive ramt af tomhed og en følelse af ikke rigtig at være til stede, der bliver forstærket af at jeg ikke umiddelbart kan finde en ydre årsag hertil. Det tror jeg, at mange kan nikke genkendende til.

Vi tilbringer oceaner af tid på sociale medier, hvor vi har travlt med at fortælle hinanden om at vi lever lykkelige og succesfulde liv.  Vi gemmer os bag opstyltede profiler, der præsenterer et stærkt manipuleret selvbillede. Det er glansbilleder, der bærer præg af at vi for gud skyld ikke må blotte os.  Efter min mening modarbejder de sociale medier faktisk vores muligheder for at komme tæt på hinanden, selvom det paradoksalt nok aldrig har været lettere. I virkeligheden føler vi os isolerede og fremmedgjorte, men de følelser er stærkt tabuiseret.

Vi lever jo i velfærdssamfundet, og hvert år bliver vi kåret til verdens lykkeligste folkefærd. Det må være mig der er galt på den, så jeg smiler bare og ser glad ud for ikke at falde udenfor. Og ja, det er i den grad ‘first world problems’ – but that don’t make them go away.”

SIDE 33 – Nu er det omkring et år siden at Falderebet meget pludseligt blev halveret. Men siden er to nye folk kommet til. Hvordan går det med de to nye medlemmer – Henrik Berger (guitar) og Anders Ramhede (trommer) af bandet, og er de kommet for at blive?

Bo Bech –

”De er i den grad kommet for at blive. De har begge haft stor betydning for den retning som albummet har taget. Jeg er formentlig ikke verdens mest ukomplicerede person at være i band med, men jeg synes at der er en rigtig god kemi i bandet nu, hvor alle har respekt for hinanden og bidrager til fællesskabet hver især.

Henrik er efter min mening en af Danmarks bedste og mest alsidige rockguitarister, og Anders er en fantastisk trommeslager, der jo er vant til at spille for et kæmpe publikum med Magtens Korridorer. Det gør mig glad, at han er villig til at investere så meget af sig selv i disse langt mere beskedne og ydmyge rammer.

På rekordtid har de begge sat deres store personlige aftryk på bandet og på det nye album – såvel i sangskrivningen, som i musikken. Med kun tre ugers varsel tog de med os til Berlin for at indspille det nye album. Al materialet var derfor helt frisk, og ligesom debuten blev alle grundspor indspillet ‘live’ i Tricone Studios, der ligger i det legendariske Funkhaus – hvor det tidligere DDR sendte radioudsendelser. Det korte varsel har skabt en ’alt eller intet’-tilgang til albumindspilningerne, synes jeg. Og de klarede den begge to med bravur.

Og så skal vi altså heller ikke glemme bassisten i bandet! Jakob er min gode gamle ven, og jeg er glad for at vi havde styrken til at fortsætte, på trods af de enorme udfordringer, som vi stod med da Mark og Stefan valgte at forlade bandet. Vi mødte hinanden på Askov Højskole i 1993, så vi har kendt hinanden siden jeg var teenager. Han er den fødte bassist, og musikalsk set er vi er nærmest som et gammelt ægtepar, der kender hinanden ud og ind. Jeg føler mig meget heldig og privilegeret over at have tre så dygtige musikalske soulmates og venner med mig på denne rejse.” 

SIDE 33 – Falderebet skal være opvarmning til et af Danmarks største rockbands Magtens Korridorer sidst på året, og deres forsanger Johan Olsen er med på et nummer på jeres album. Hvordan er det kommet i hus? 

Bo Bech –

”Jeg har kendt Johan siden starten af 00’erne, og af uransagelige årsager blev jeg ved med at høre hans vokal i en unison duet på titelnummeret ‘En Dans På Roser’ – en hel oktav over min egen vokal i omkvædet. Om det overhovedet var fysisk muligt anede jeg ikke, men jeg skrev til ham og vedhæftede en demo af sangen. Og så sagde han heldigvis ja!

 VI indspillede hans vokal efter vores tur til Berlin, i Black Tornado Studios på Refshaleøen, og Johan nailede den absurd høje vokal on the spot. Det var meget imponerende at være vidne til, og det er et mirakel at den dyre rørmikrofon i Black Tornado ikke blev sprængt under optagelserne! 

Johans medvirken på titelnummeret og ikke mindst Anders’ rolle som trommeslager i Falderebet har ligesom skabt et slægtskab mellem os og Magtens Korridorer, synes jeg. Derfor er det også med stor glæde, at vi nu kan annoncere at vi skal spille support for Magtens Korridorer på størstedelen af hele deres efterårs- og vintertur. Det bliver til 9 koncerter i alt, hvor vi mellem den 8. til 30. december kommer ud til tusindvis af rockglade mennesker, der forhåbentlig også er modtagelige over for Falderebet. 

Inden da har vi foreløbig en koncert som hovednavn den 17. september på RUST i København”  

SIDE 33 – Hvad er dine drømme og mål for Falderebet og for The Reptones?

Bo Bech –

”At indtage verdensherredømmet! Så længe, at jeg kan få lov til at blive ved med at skrive sange og at der er nogen, der gider at spille dem sammen med mig – så længe at vi kan blive ved med at være så heldige at der kommer folk til vores koncerter, så har jeg egentlig ikke flere mål eller drømme.”

• Falderebet har udgivet følgende album:
• 2022 – ”En dans på roser”
• 2020 – ”Falderebet”

Falderebet er support for Magtens Korridorer til følgende koncerter:

8/12 Bygningen, Køge

9/12 Eksercerhuset, Fredericia

10/12 Horsens Ny Teater, Horsens

15/12 Grønnegades Kaserne, Næstved

16/12 Royal Stage, Aalborg

17/12 Tobakken, Esbjerg 

28/12 Train, Aarhus

29/12 Posten, Odense

30/12 Store Vega, København

• The Reptones har udgivet følgende album:
• 2020 – ”Painkillers and wines”
• 2018 – ”Human Speed”
• 2016 – ”Dead Letter Blues”
• 2014 – “The Last Call”
• 2012 – “Ingrid, It’s Only A Movie”

The Reptones udsender efter sommeren et nyt album med titlen ‘Everything Dies with Me’, og første single derfra Bound for Rejection er netop udkommet.